Påskeøen (Isla de Pascua)

Påskeøen (på det lokale sprog Rapa Nui, på spansk Isla de Pascua) er en ø beliggende i det sydlige Stillehav, (27o 09' syd og 109o 26' vest) vest og en anelse mod nord for Santiago i Chile. Øen er en del af den chilenske region Valparaíso. Påskeøen har en omtrent trekantet form (166,6 km²) og blev dannet for adskillige hundrede tusinder af år siden af tre vulkaner: den østlige Poike, den sydvestlige Rano Kau og den nordlige Terevaka. Påskeøen er en af de mest isolerede øer i verden. Øen ligger omkring 4.200 km fra Tahiti, 3.600 km fra Chile, 3.600 km fra Marquesas Islands, Den eneste beboede ø, der er nærmere end de nævnte er Pitcairn. Den ligger 2.200 km mod NV.
Påskeøen er berømt for sine mange forhistoriske stenstatuer, kaldet moai, langs kystlinjerne. Statuerne blev rejst af de Polynesere, der for 1.200-1.500 år siden opdagede og befolkede øen. Befolkningstallet er i dag omkring 3.000. Øens navn skyldes, at den blev genopdaget af den hollandske opdagelsesrejsende Jacob Roggeveen, påskedag den 5. april 1722.