Death Valley National Park er en overvejende ufrugtbar nationalpark som ligger i det tørre Great Basin, øst for bjergkæden Sierra Nevada i USA. Parken har et areal på 13.518 km². Parken har to store dale, Death Valley og Panamint Valley og omfatter flere store bjergkæder.
Death Valley er det varmeste og tørreste sted i hele Nordamerika. Den 10. juli 1913 blev en rekord på 56,7 °C målt på Weather Bureaus observationsstation på Greenland Ranch. Juli er den varmeste måned i parken, med en gennemsnitlig varme på omkring 46 °C.
Dalen er hjemsted for Badwater Basin, det laveste punkt på den vestlige halvkugle.